Unge entreprenører, små og mellemstore virksomheder får nu muligheden for at opnå international eksponering og vækst ved European APPCUP 2013. IAMCP (International Association of Microsoft Channel Partners) håber også, at danske softwareudviklere vil gå efter at sætte sit aftryk på det europæiske landkort.

Danske og europæiske softwareudviklere har nu muligheden for at sætte sit aftryk på det europæiske landkort, når European APPCUP 2013 kårer de udviklere, som har lavet de bedste Apps til Windows 8 eller Windows Phone 8.

”Her har vi en mulighed til en niche af danske entreprenører og softwarevirksomheder, som arbejder på Microsoft-platformen. Vi vil gerne støtte op om en virksomhed eller en udvikler, give en håndsrækning til at vise et godt stykke arbejde og få det eksponeret både i Danmark og internationalt. Den mulighed håber vi, at mange danske udviklere vil gribe, for her kan de opnå en eksponering, som de færreste har mulighed for at købe sig til,” siger Steen Helmer, DK & EMEA Board Member fra International Association of Microsoft Channel Partners (IAMCP) og tilføjer:

”Er der nogen derude, som går og pusler med tanken om en App på idéstadiet, måske allerede er i gang med at udvikle en App, eller måske netop er blevet færdige med en App til Windows 8-platformen, så er det her alle tiders mulighed for at opnå synlighed for ens talent.”

Fokus på vækst blandt softwareudviklere
Microsoft står bag European APPCUP 2013 sammen med IAMCP. IAMCP, der henvender sig til etablerede Microsoft Partnere er blot en af de organisationer, som støtter op om konkurrencen. Andre er BizSpark – et globalt partner rogram fra Microsoft, der henvender sig til softwarevirksomheder med vækstambitioner i opstartsfasen, og Young Entreprenørs tilhørende Junior Achievement eller JADE. Alle organisationer, der har fokus på at vækste forretningen.

Alle der ønsker at deltage, skal indlevere en App udviklet til Windows 8-platformen inden den 17. februar. De 10 finalister, som vil blive valgt, inviteres til IAMCP’s årlige topmøde i Bruxelles til den store prisoverrækkelse den 7. marts 2013.

Mere information om European APPCUP 2013 på www.appcup.eu

Yderligere spørgsmål kan rettes til:

Steen Helmer
IAMCP DK & EMEA Board Member
Executive Partner at TBK Consult
www.tbkconsult.com
+45 4040 9099
she@tbkconsult.com
www.iamcp.dk
www.iamcp.org