I Herning stiller man – som i mange andre kommuner – bærbare computere til rådighed for alle elever på de ældste klassetrin. 

Men alderen er begyndt at trykke, og med tiden er de ca. 4.500 maskiner elevmaskiner blevet så sløve, at det kan tage op til ti minutter for dem at starte. Men inden kommunen brugte en mindre formue på at købe nye maskiner, afprøvede man først en langt billigere løsning. Det skriver Version2.dk.

– Vi har testet med SSD-drev og med Windows 8 og har fået en opstartstid på cirka 30 sekunder inklusive login, siger it-konsulent Jens Ole Mogensen fra Børne og Unge i Herning Kommune til Version2.

Derfor har kommunen nu besluttet at udstyre flertallet af de op mod tre et halvt år gamle computere med Microsofts nye styresystem, nyt batteri og en hurtig SSD-disk, hvorved deres levetid forlænges med op til to år.

Læs mere på http://www.version2.dk/artikel/3-aar-gamle-skole-pcer-starter-paa-30-sekunder-efter-opgradering-med-ssd-og-windows-8-49732?utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev&utm_campaign=v2daglig

 

 

 

Eller på kommunens egen hjemmeside:

http://www.herning.dk/Borger/Nyheder/2012/December/4000%20nye%20pc-ere%20til%20skolerne.aspx