Share via


Nu kommer Surface 2 og Surface Pro 2

Af Louise Harders, produktchef for Windows

Både Surface 2 og Surface Pro 2 indeholder vigtige opdateringer og er optimerede til Windows 8.1. Begge tabletter er mere kraftfulde og har længere batteritid end de tidligere modeller og kan fås med tastatur-cover. De har forbedringer i skærm- og kameraopløsning samt to-trins støtte, så man nemt kan stille Surface på et bord eller benytte den i sofaen. Begge modeller kommer ligeledes med 200GB SkyDrive-lagerplads gratis i to år, så man kan gemme og dele sine filer sikkert online. Sidst men ikke mindst kommer Surface 2 med et års ubegrænset gratis telefonopkald via Skype til fastnettelefoner i over 60 lande samt gratis Wi-Fi hos Skype-hotspots i hele verden.

 Microsoft Essens

Surface 2 – en ideel tablet til at tage med på farten til underholdning og arbejde

Surface 2 giver mulighed for at tilgå alt fra arbejdsapplikationer til underholdning, spil, søgning og andre funktioner, som man kan forvente af en tablet. Surface 2 er tyndere, lettere og hurtigere end forgængeren og har op til ti timers batterilevetid, så der er strøm til en hel arbejdsdag eller en lang flyvetur. Den kommer med Windows RT 8.1, der giver store muligheder for personalisering, multitasking, indbyggede applikationer, adgang til skyen og Windows Store. Derudover leveres Surface 2 med touch-optimeret Office 2013 RT, inkl. mail, kalender og opgaveliste.

Surface 2 kører på den superhurtige NVIDIA Tegra 4-processor, og HD-skærmen gør Surface 2 perfekt til at tage billeder samt se og dele 1080p-video – såvel på Surface som ved tilslutning til en større skærm. Derudover giver USB 3.0 indgangen mulighed for at flytte filer og tilslutte tilbehør.

Surface Pro 2 – en arbejds-pc i tabletformat

Surface Pro 2 drives af den seneste Intel Core i5-processor og har dermed samme ydeevne som en bærbar pc. Den giver fuld udnyttelse af Windows 8.1 og indeholder Office 2013-pakken, forretningsapplikationer, søgning og underholdning. Med en valgfri docking-station og støttefod bestemmer man selv, om man vil arbejde fra en stationær arbejdsplads eller på farten. Surface Pro 2 er således en tablet, der kobler kraften og funktionerne fra en pc med fleksibiliteten og mobiliteten i en tablet.

Med op til 512 GB flashopbevaring kan man gemme de filer, man vil, på Surface Pro 2, så man også kan tilgå dem offline. Som på Surface 2 kan man nemt overføre filer, oplade enheder hurtigere samt vise film og billeder via USB 3.0-porten. Man kan ligeledes se HD-film på en fantastisk 1080p-widescreen-skærm og streame millioner af sange eller importere sin eksisterende musiksamling.

En Pro Pen gør det desuden muligt at tegne, tage noter og markere dokumenter direkte på skærmen uden besvær. Tastatur-coveret gør det desuden nemt at taste som på en almindelig pc.

Nyt tilbehør

Med de nye Surface 2 tablets følger også en række nyt tilbehør, som gør Surface endnu mere fleksibel, produktiv og nem at have med på farten.

Docking-station: Surface Pro og Surface Pro 2 kan fås med en docking-station, som gør det nemt at tilslutte Surface til eksempelvis skærm, tastatur og mus som en traditionel pc. Den kan ligeledes tilsluttes VPN, højtalere og strøm via USB-åbningerne.

Touch og Type Covers: Surface kan nu fås med nye touch og type covers, som er tyndere og lettere end forgængeren. Samtidig er de baggrundsbelyste, så tasterne også er tydelige i dæmpet belysning. Type covers leveres i farverne sort, blå, lilla og pink.

Andet tilbehør er et Power Cover, der fungerer som oplader, en trådløs adapter, en oplader til bilen og en ny Arc Touch Mouse, som er specielt designet til Surface.

Pris og tilgængelighed

Surface 2 og Surface 2 Pro kan købes online og i butikker landet over, herunder hos Dustin, ATEA, ComputerCity, Expert og FONA.

  • Surface 2 koster 3.399,00,- kroner (vejl. udsalgspris)
  • Surface Pro 2 koster 6.999,- kroner (vejl. udsalgspris)

Herudover fås et udvalg af tilbehør – læs mere om Surface Pro og se udvalget på Surface.com.