Den udgave af Microsoft Dynamics CRM, som vi begyndte at rulle ud i januar, fungerer på tværs af stort set alle browsere, styresystemer og mobile platforme. Det er en vigtig pointe i dag, hvor mange virksomheder har en infrastruktur, hvor både Windows og Mac er repræsenteret – og med mobile enheder baseret på f.eks. Windows Phone og iOS. Her skal vi også være med, og det er vi i dén grad nu. Det giver Microsoft Dynamics CRM forøget rækkevidde, både internt i virksomhederne, men også på tværs af brancher og organisationer, konstaterer Jeanett Heller, Product Marketing Manager, Microsoft Dynamics.


Brugeroplevelse og produktivitet i fokus*

Samtidig byder den nye CRM-platform på en markant mere brugervenlig grænseflade og en række optimerede forretningsprocesser, der gør systemet nemmere og mere effektivt at anvende.

Du kommer hurtigt gennem processerne med få klik og en bjælke viser hele tiden, hvor langt du er. Det lyder måske banalt, men er af stor betydning. Navnlig undervejs i et ellers kompliceret forløb, hvor brugeren måske ellers giver op. Brugervenligheden kommer naturligvis eksisterende kunder til gavn, men vil også vil lette forankring og tilvænning hos nye brugere og kunder, forklarer Jeanett Heller.

  

 

Social lim binder tjenester sammen

Direkte integration til tjenesterne Yammer og Skype er også med til at gøre brugeren mere produktiv og i stand til yde en bedre kundeservice.

Yammer bliver den sociale lim, der kobler Dynamics-produkter som CRM sammen med SharePoint og Office 365 . Foretager du en handling ét sted på en given kunde, kan du sætte systemet op, så du også kan se det på de andre platforme. Det gør team-medlemmer i stand til at arbejde langt mere effektivt sammen, fordi alle hele tiden er informeret om, hvad andre har foretaget sig. Det er jo f.eks. praktisk at vide, hvis du er på vej til et kundemøde eller sidder i kundeservice, siger Jeanett Heller.

Hun bemærker også, at tæt integration til Skype gør det nemt at ringe kontakter op direkte fra CRM-systemet.

Vi har tænkt produktintegration ind i systemet i en grad, man nok ikke har set før. Simpelthen for at mindske antallet af distraktioner og gøre medarbejderne mere produktive. Du kan f.eks. også søge adresser på Bing Maps, når du står på kontaktpersonen i Microsoft Dynamics CRM, - også når du er på farten - det er egentlig ret smart.

 

*Microsoft Dynamics CRM Online-kunder kan vælge at bruge alle opdateringer i den seneste lancering, mens Microsoft Dynamics CRM On-premises-kunder og kunder på en Microsoft Dynamics partner-hosted CRM- først kan downloade opdateringerne fra næste version. Med hensyn til nyheden om browser-understøttelse gælder denne dog bredt for alle Microsoft Dynamics CRM-kunder.