I dag har stort set alle medarbejdere behov for adgang til forretningskritiske data uafhængigt af tid og sted.  Med den nye version af Microsoft Dynamics CRM kan virksomheden bedre udnytte de forretningsmuligheder, der løbende opstår.

Uanset om du arbejder inden for ledelse, salg, kundeservice eller marketing, kan Microsoft Dynamics CRM Mobile styrke din produktivitet og effektivitet. Hvis du arbejder inden for salg, bringer den dig tættere på kunderne - og du kan blive der. Hvis du arbejder med kundepleje, kan du få adgang til oplysninger om sager og kunder, mens du er på farten.

Arbejder du med marketing? Så er der også en række fordele for dig - du kan få adgang til kundeemner og kampagner, uanset hvor du befinder dig.

Der er adgang til Dynamics CRM alle steder fra

Med den nye opdatering af Microsoft Dynamics CRM får virksomheden en værdifuld indsigt og kan hurtigere og nemmere reagere på købssignaler og behov. Opdateringen giver - via en cloud-baseret platform - virtuel adgang til alle funktioner i Microsoft Dynamics CRM på mobile enheder som fx Windows Phone 7, iPad, iPhone, Android eller BlackBerry smartphones.

Det er desuden blevet nemmere for virksomhedens it-afdeling at implementere Microsoft Dynamics CRM. Brugerne kan med opdateringen få adgang til systemet fra langt de fleste browsere herunder Internet Explorer, Chrome, Firefox, Safari – og fra forskelligt hardware: Pc’er, tablets, Macintosh eller iPad.

De sociale værktøjer, som blev introduceret i den seneste opdatering fra 2011, er udvidet i den nye version. Brugerne har nu mulighed for intuitivt at kommunikere i realtid og dermed skabe endnu bedre samarbejdsforhold.

Social CRM forbedrer konkurrenceevnen

Social CRM er samlet set de eksterne såvel om interne værktøjer og processer, som forbedrer kundeoplevelsen, og dermed giver mere loyale kunder. I fx salgsafdelingen og i kundeservice kan medarbejderne nu komme tættere på kundernes adfærd og dialog.

I Microsoft Dynamics CRM kan medarbejdere herefter nemt konvertere kundeemner, og de opnår den nødvendige indsigt, når de har brug for det og hvor som helst. I sidste ende er det til gavn for virksomhedens salg og konkurrenceevne.

“Kunderne driver i stigende grad dialogen, og de modtager dagligt afgørende påvirkninger fra deres virtuelle relationer i sociale netværk. Social CRM handler om at skabe engagement med kunderne, der hvor kunderne er,” siger Jeanett Heller, der er Product Marketing Manager for Microsoft Dynamics CRM.

Hvis du vil vide mere om Microsoft Dynamics CRM

For mere information kontakt Jeanett Heller, Product Marketing Manager i Microsoft, tlf: 29 49 99 62 eller e-mail: jheller@microsoft.com. Du kan finde mere information om Microsoft Dynamics CRM her: CRM Anywhere