Den hastigt stigende mængde af data er en af de største it-udfordringer, som virksomheder og it-chefer står overfor i de kommende år. Udfordringen ved Big Data består i det stigende antal applikationer, udstyr og systemer, der genererer data samt de data, som enkeltpersoner i både forbruger- og forretningssegmentet skaber.  De faldende priser på storage giver virksomheder en mulighed for i højere grad at udnytte det store potentiale og den kæmpe konkurrencefordel, som ligger i at kunne imødekomme udfordringen og trække de rigtige data ud. Gør man det, kan man samtidig forstå og agere ud fra dem.

“Jo bedre virksomhederne bliver til at håndtere Big Data, jo bedre indsigt får organisationen i markedet. Det handler om at få spundet indsigten sammen til et kompetent beslutningsgrundlag. Kvalitativ analyse af de store data mængder gør virksomhederne bedre i stand til at forudse business trends og forecaste på baggrund af de mange data. Det giver i sidste ende et bedre grundlag for at træffe de rigtige strategiske beslutninger, og ikke mindst at få resultater hurtigere frem, så forretningen har bedre tid til at reagere,” siger Lars Bo Granath, som er forretningsansvarlig for Information Platform i Microsoft.

Fra kaos til strategisk merværdi

Tidligere var ustruktureret data som fx logfiler fra sociale medier, som Facebook og Twitter, billeder og videoer svært håndterbare for de gængse databaseprogrammer. Den udvikling er vendt med fx kunstig intelligens, mønstergenkendelse og maskinlæring. Data er ikke længere blot tilgængeligt, men også blevet gjort fortolkningsklart og brugbart gennem systemer som Microsoft SQL Server 2012.

“Som CIO får forretningen mere og mere brug for din ekspertise. Med oceaner af data, der skal behandles, er det er vigtigt, at virksomhederne har de rigtige ressourcer og værktøjer til at gøre Big Data til et aktiv, der giver fordele i markedet. Det handler om at kunne systematisere og ikke mindst gøre de relevante data tilgængelige i organisationen. Værdien kommer i analysen og kvaliteten af dine udtræk. Den store mængde af data kan være et stærkt fundament for virksomhedens forretningsstrategi,” siger Lars Bo Granath.

Oceanet af data er udtømmeligt

Mængden af data, kompleksiteten og ikke mindst hvor hurtigt datamængden vokser, er en seriøs udfordring for mange it-chefer. Big Data er både data som hentes via nettet, som sociale medier og lignende, men også den mængde af data som skabes i eget datacenter. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne har evner og systemer til at integrere og håndtere Big Data.

For CIO er det derfor vigtigt, at it-specialisterne tilegner sig nye kompetencer, så organisationen forretningsmæssigt bliver i stand til at udnytte mulighederne i Big Data. Opbevaring af den store mængde af data kræver desuden en vis kapacitet, derfor skal virksomhedens CIO sigte på teknologier, der hurtigt og direkte kan klare håndteringen, eksempelvis har Microsoft en tæt integration og understøttelse af Apache Hadoop både i Microsoft SQL Server 2012, Excel Powerpivot og Powerview. 

For at forstå hvor meget data, der generes, behøver vi blot at se på mængden af data fra blandt andet de sociale medier, fx ses der dagligt 2 milliarder videoer på YouTube, en teenager sender i gennemsnit over 4.000 sms’er, og der postes ca. 15 milliarder statusopdateringer på Facebook hver måned. Hertil skal man lægge, at elektronikken bliver mere og mere sofistikeret. Hvert sekund af en HD-video genererer fx mere end 2000 gange så meget lagerplads, som er krævet for at gemme en enkelt A4-side med tekst.

Den store mængde data kan være nøglen til succes

Men Big Data skabes også af det man kalder ”The Internet of Things”. Det er fx de utallige digitale sensorer og lignende, som er monteret i biler, industriudstyr og i dagligvarehandlen i form af fx Radio Frequency Identification (RFID) som er en automatisk identificeringsmetode. Det er i det hele taget små sensorer, som måler og kommunikerer fx købsadfærd, lokationer, bevægelser, temperaturer og fugtighed.

IDC peger desuden på, at datamængderne fra i år vokser med 48 procent til 2,7 zettabyte eller 2,700.000.000.000.000 GB. Mere end 90 procent af datamængden vil være ustrukturerede data som billede-, video- og lydfiler. Det er data, som er rige på information, men der kan være svære at trække værdi ud af.

“At analysere og forstå den store datamængde kan være en vigtig nøgle til virksomhedens succes. Tidligere har det været for dyrt og besværligt at få noget kommercielt fornuftigt ud af Big Data. I dag er der værktøjer og programmer, som kan håndtere udfordringen, fx Microsoft SQL Server 2012,” siger Lars Bo Granath.

Du kan læse mere om Microsofts Big Data her.

Hvis du vil videre mere om Big Data

For mere information kontakt da Lars Bo Granath Business Manager (forretnings-ansvarlig) – Information Platform i Microsoft på telefon 40 90 41 32 eller e-mail: larsbg@microsoft.com