Ikke alene spilder spam og virus dine medarbejderes tid, nedsætter produktiviteten og truer virksomhedens it-ressourcer – også selvom Outlook allerede har et godt spamfilter. Det belaster også it-infrastrukturen på båndbredde og servere, når ondsindet post cirkulerer på netværket.

Hjælpen er imidlertid på vej i to udgaver, og de renser virksomhedens mailservere for uønskede emails. De hedder Forefront Protection for Exchange (FPE) og Forefront Online Protection for Exchange (FOPE). FPE og FOPE er to selvstændige produkter, som kan købes og drives sammen eller hver for sig.

Forefront og de fem virusscannere

Forskellen på de to antivirus- og antispamprodukter er til at få øje på. FPE installeres on-premise på Exchange-serveren og scanner alle ind- og udgående emails for spam, virus og malware. I FPE er hele fem virusscannere sat ind i kampen mod uønskede emails: Kaspersky, Norman, Virus Buster, Authentium og Microsofts egen scanner mod virus og malware.

Alle virusscannere bliver administreret fra samme konsol i FPE, så du opnår en flerstrenget sikkerhedsstrategi uden at skulle sætte dig ind i flere forskellige vidensniveauer, licensaftaler og administrationskonsoller.

Succesraten for klassificeringen af emails, der passerer igennem FPE, taler sit tydelige sprog. 100 % af virus bliver sat i karantæne, 98 % af al spam bliver sorteret fra, og kun én ud af 250.000 emails bliver fejlagtigt klassificeret som spam – de såkaldte falske positiver.

FOPE er beskyttelse fra skyen

FOPE er på den anden side beskyttelse mod uønskede emails i skyen. Den cloudbaserede udgave af Forefront hostes af Microsoft og omfatter også komplet antispam og virusscanning af alle emails ligeledes med forskellige antivirus-leverandører. Her bruges der 3 forskellige antivirus scannere fra bl.a. Kaspersky og Symantec.

Fordelen ved FOPE er, at trykket på mailserverne mindskes, da alle uønskede emails bliver sorteret fra i skyen, før de rammer dine mailservere. Du får derved en forbedret ydelse på hele virksomhedens mailinfrastruktur.

FOPE-kunder får også adgang til egen administrationskonsol. Her er det muligt at opsætte særlige regler og parametre som eksempelvis white- og blacklisting af specifikke domæner og afsendere. Også regler, der tillader eller forbyder bestemte filtyper (VBS, EXE og så videre), kan defineres fra konsollen.

De få falske positiver i FOPE er ingen udfordring. Alle detekterede spammails ender i karantæne, og brugerne får en rapport, så ofte som man ønsker det, over emails i karantæne. Er der en falsk positiv imellem, kan brugeren selv frigive emailen.

Oppetid på 99,9999 %

De danske kunder fortæller, at de ikke bruger mange minutter om dagen på rapporten. Alternativt kan virksomhedens helpdesk beholde adgangen til spamkarantænen og spare brugerne for at bruge tid på rapporterne.

I sidste ende slipper du helt for at skulle vedligeholde og skalere hardware til løsningen, idet aktiveringen blot sker ved at pege din MX record på FOPEs globale datacenter, som består af i alt 14 forskellige datacentre med en samlet oppetid på 99,9999 %. Datacentrene er spredt ud over hele kloden for at sikre den hurtigste spamdetektering, uanset hvor i verden et spamudbrud sker.

Af de to løsninger er især FOPE blevet yderst populær hos kunderne, fordi den ofte er inkluderet i EA/Select-aftalerne via Exchange-licensen eller pakket sammen med andre softwareprodukter. Dermed kan du spare din nuværende antivirus-licensaftale uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Hvis du vil have mere information om FOPE

Kontakt Peter Arvedlund, Security Solutions Specialist, på peterarv@microsoft.com eller tlf. 5157 8068.