De fleste har hørt om Kinect til Xbox 360 som et sjovt og populært stykke legetøj. Men det stopper ikke ved legen. Microsoft har udarbejdet Kinect til Windows SDK (Software Development Kit), som gør det muligt for vores partnere at skabe nye, mere naturlige og intuitive computeroplevelser. Kun udviklernes fantasi sætter grænser!

Der er allerede masser af internationale og danske projekter i gang inden for universitets- og sundhedsverdenen. Flere partnere, institutioner og virksomheder er godt i gang med at integrere Kinect i forskellige kreative scenarier, der kan hjælpe i dagligdagen og sikre nye forretningsmuligheder for virksomhederne bag. Og det er kun begyndelsen. Interaktionsmulighederne med Kinect til Windows er enorme. Med de mange kreative medarbejdere i danske virksomheder og Kinekt til Windows SDK’et kan det meget vel være, at fremtidens interaktion mellem mennesker og computere opfindes i en dansk virksomhed.

SDK’et indeholder en række helt nye funktioner, der giver virksomheder unikke muligheder for at udvikle nye bevægelsesbaserede applikationer. Det er blandt andet:

  • Adgang til rådata: Udviklerne får adgang til rådata fra Kinects dydbesensor, kamerasensor og mikrofon
  • Skeletal Tracking: SDK’et kan genkende og adskille op til to personer inden for sensorernes rækkevidde
  • Udvidet audio-funktion: Støj- og ekkoundertrykkelse, lydkildeidentificering og integration af Windows stemmegenkendelses-API’en
  • Nem installation: Udviklere kan begynde på få minutter. SDK’et kommer med en standardinstallation til Windows 7 og fylder mindre end 100 MB ved fuld installation
  • Udvidet dokumentation: SDK’et indeholder mere end 100 sider teknisk dokumentation og indbyggede hjælpe-filer

Kinect til Windows SDK og det globale fokus på bevægelsesbaseret teknologi betyder store omvæltninger for vores computeroplevelser i fremtiden. Kinect er det hurtigst sælgende stykke forbrugerelektronik nogensinde (se tal her), og med den nye udviklingspakke ændres mulighederne for udvikling af kreative applikationer fundamentalt. Et meget sympatisk eksempel på, hvad nogle ildsjæle har brugt Kinect til, var da man på University of Konstanz brugte Kinect til at hjælpe blinde til at ’se’. Læs om det her.

Hvis din virksomhed vil udvikle efterfølgeren til musen, tastaturet eller touch-screenen, så er du meget velkommen til at kontakte Martin Esmann på mesmann@microsoft.com eller  tlf. 4567 8497 for mere information. Derudover kan du tjekke denne webcast for at blive klogere på Kinect til Windows SDK’et.