Microsoft Management Summit 2011 - en af de absolut største konferencer om it-administration og -drift - er netop blevet afholdt i Las Vegas. Og i år var mere end 4.000 it-chefer og it-professionelle mødt op for at høre mere om en række nye værktøjer, der blandt andet kan gøre det mere overskueligt at flytte applikationer og data over i skyen. Eller holde styr på de tusindvis af mobiltelefoner, tablets og forbrugerorienterede services, der i stigende grad finder vej ind i organisationer verden over.

It-driften rykker over i skyen

Årets Management Summit understregede med al tydelighed, at man hos Microsoft tror på, at store dele af it-driften, også i nær fremtid, vil rykke over i skyen. Konferencens absolutte hovedtema var nemlig cloud computing - og en af de største nyheder var præsentationen af Virtual Machine Manager 2012, der gør det hurtigere end nogensinde før at oprette et cloud-miljø. 

På konferencen demonstrerede Kenon Owens, hvordan han med Virtual Machine Manager 2012 kunne oprette en private cloud på blot 90 sekunder. Vil du se, hvordan det foregik, kan du se denne video

Du kan også prøve at oprette din egen private cloud ved at prøve beta-versionen af Virtual Machine Manager 2012

I grænselandet mellem private og public clouds

Som vi tidligere har beskrevet i artiklen ”Cloud computing vil ændre it-økonomien”, deler man typisk cloud computing op i to lejre. Nemlig private og public clouds. Det vil sige cloud-miljøer, der enten kører på ens egne servere eller på servere, man har lejet ude i byen i de store cloud-datacentre (som eksempelvis Windows Azure). 

For de fleste større organisationer vil virkelighedens cloud-miljøer dog være noget mere komplekse. Mens driften i en public cloud er billigst, vil eksempelvis lovkrav om dataopbevaring nemlig ofte betyde, at visse data og applikationer bedst driftes i en privat cloud. For at opnå den optimale balance mellem økonomi og funktionalitet vælger mange derfor at køre hybrid clouds, hvor der bruges en kombination af private og public clouds. 

Nu bliver det nemmere at administrere din hybrid cloud

Selv om hybrid clouds ofte er den bedste løsning, har de hidtil været komplicerede og til tider uoverskuelige at administrere. 

En anden af konferences store nyheder var derfor Concero - en ny komponent til System Center 2012. Concero betyder på latin ”connected”, og det er netop, hvad komponenten kan hjælpe dig med at gøre. At forbinde dine private og public clouds og gøre det nemmere at administrere dine hybride cloud-miljøer. 

Du kan læse mere om mulighederne med Concero her.

Når (for)brugerne invaderer it-afdelingen

Selv om cloud computing fyldte en del på årets Management Summit, var der et andet område, der viste sig som en værdig konkurrent om opmærksomheden. Nemlig Consumerization of Technology, som ifølge Gartner er en af de helt store it-trends i disse år, og som vi tidligere har skrevet om i artiklen ”Forbrugerne bestemmer - det gavner din forretning”. 

Consumerization of Technology betyder kort og godt, at de private forbrugsmønstre kommer til at påvirke it-udviklingen i organisationer og virksomheder. Flere og flere af dine brugere forventer i dag, at de kan læse både arbejdsrelaterede og private e-mails på deres mobiltelefoner og tablets. Måske stiller de endda også krav om at bruge en mobiltelefon eller tablet, som du ikke understøtter i dit miljø. Kravene bliver større og større - men tendensen har også nogle kæmpe potentialer, som du kan udnytte i din organisation. For eksempel kan du - med den rette tilgang - minimere behovet for support og få brugere, der bliver mere effektive på de platforme, de føler sig komfortable med. 

Få styr på de mobile enheder

Bekymringen om at implementere forskellige mobile enheder - eksempelvis både Windows Phone 7, Android, iOS og BlackBerry - i dit netværk hører fortiden til. 

På konferencen introducerede vi nemlig System Center Configuration Manager 2012, der kan hjælpe dig med at styre sikkerhedspolitikker på tværs af de enkelte platforme. 

Er du interesseret i at teste mulighederne, kan du prøve beta-versionen af System Center Configuration Manager 2012 her

Vil du vide mere om løsningerne

Hvis du synes, at temaerne på årets Management Summit er relevante for din organisation, kan du lære meget mere ved at se de forskellige keynotes fra konferencen

Og du er naturligvis også velkommen til at kontakte Claus Petersen, Product Marketing Manager, på cpeters@microsoft.com eller 5157 8353.