Der er to store tvivlsspørgsmål hos de fleste virksomheder, når snakken falder på cloud computing og brugen af det: hvad med sikkerheden og er der virkelig besparelser at hente. Samtidig er det ikke altid helt klart, hvad skyen reelt kan gøre for it driften. I denne temaartikel angribes cloud computing oppefra og helt ned i detaljen – for det er ikke et spørgsmål om enten/eller, men snarere et spørgsmål om både/og. 

Alt eller intet
Der generaliseres desværre ofte, og det lyder som om, at det ”at gå op i skyen” er alt eller intet. Og den umiddelbare tanke er ikke ny – skruer vi tiden 4-5 år tilbage, hed begrebet blot virtualisering. Realiteten er, at virtualisering blot er ét af mange værktøjer i it driftskassen. Cloud computing kan anskues på samme måde. 

Det er bevist, at der ér ressourcer at spare ved strategisk brug af cloud computing, når virksomhedens it skal planlægges. Og det drejer sig ofte blot om at sætte sig ind i de muligheder, løsningen tilbyder og derfra beslutte, hvilken kombination af mulighederne der giver mening at bruge for den enkelte virksomhed. 

Et spørgsmål om definitioner
Der findes to typer skyer: Private Clouds og Public Clouds: 

*Private Clouds
Her taler vi om kundens eget datacenter, der drives efter samme grundlæggende tankegang som en Public Cloud, standardiserede workloads, høj virtualiseringsgrad samt Systems Management på tværs af hardware, OS og applikationer. Alle driftsomkostninger er minimeret, og datacentret drives som en ressource, der bedst muligt kan understøtte og udvikle forretningen. 

*Public Clouds
Her er tale om multinationale leverandører, der har datacentre i alle regioner, men absolut ikke i alle lande. De services, der tilbydes, spænder fra mail og CRM over hosting af virtuelle maskiner til afvikling af dedikerede kundeapplikationer, der er skrevet til skyen. 

Går vi derefter lidt ned i de enkelte tjenester, der findes i skyen, finder vi tre hovedtjenester:

*PaaS (Platform as a services)
En applikationsplatform primært rettet mod udviklere. På applikationsplatformene kan kundens eller partnerens applikation afvikles i et miljø, der er bygget til at skalere enten i størrelse, brugerantal eller geografi. Eksempler på PaaS er Microsoft Azure og Google App. 

*IaaS (Infrastructure as a Service)
Typisk et miljø til at afvikle virtuelle maskiner der i bund og grund blot er flyttet fra kundens eget datacenter til skyen. Det betyder, at der stadig skal patches og udføres System Management. Af eksempler kan nævnes Amazon EC2 og Rackspace Cloud. 

*SaaS (Software as a Service)
SaaS er software en tjenesteudbyder sælger adgang til, og kunderne betaler en pris f.eks. baseret på antallet af samtidige brugere og den funktionalitet, de har brug for. Her leveres færdige softwareløsninger såsom CRM, mail, intranet osv. Eksempelvis kan nævnes Salesforce.com og Microsoft Online Services. 

Et sikkert emne
Et af de virkelig varme diskussionsemner, når vi taler om skyen, er sikkerheden. For mange af de forbehold, virksomheder har over for brug af skyen, er ikke teknisk orienteret, men snarere rettet mod bekymringen om, hvorvidt sikkerheden er god nok. Tør man overlade ansvaret for virksomhedens følsomme data til andre? Og i så fald – hvem tør man betro data til? 

Mht. sikkerheden er der nogle punkter man skal huske at overveje og tage stilling til: 

  • Cloud løser ikke eksisterende sikkerhedsproblemer
  • Hvilke data må gemmes i skyen
  • Hvor er leverandørens datacentre
  • Hvor er mine data – og på hvilke datacentre
  • Hvilke standarder overholder cloud leverandøren

Her kommer tilliden til den enkelte leverandør virkelig i fokus. Fakta er nemlig, at det ikke er skyens infrastruktur, der kan give usikkerhed – det er de applikationer, der lægges ud i skyen, der kan skabe sikkerhedsproblemer. Derudover er der også en række lovkrav omkring opbevaring af specifikke datatyper, der spiller en rolle. Med hensyn til sikkerheden i skyen er den mindst lige så god som – og i mange tilfælde bedre end – den, man selv kan opretholde internt i virksomhedens datacenter. 

Det er altså vigtigt at slå fast, at Cloud Computing ikke er en enten/eller diskussion. For de få servere, der indeholder følsomme informationer eller information, der er kritisk for virksomheden, kan man vælge at drifte selv og så blot lægge resten op i skyen. 

Set fra den tekniske vinkel er sikkerheden i skyen så god, at der ikke burde være nogen bekymring. Det er altså ofte den psykologiske beslutning om at gøre det, der danner barrieren. 

Brug værktøjet
Cloud computing kan spare din virksomhed for mange ressourcer samt sikre en stabil drift, der altid kan skaleres op og ned på adskillige parametre. Med en datasikkerhed der fungerer på lige fod med virksomhedens egen, bør den menneskelige usikkerhed ikke være en barriere for en strategisk tilgang til alle de services og driftsfordele, der ligger oppe i skyen. Ved den korrekte kombination af muligheder og løsninger medfører cloud computing en øget forretningsmæssig værdi for din virksomhed. 

Hvis du vil vide mere om Microsofts tiltag inden for cloud computing og sikkerhed i skyen
Kontakt Torben Vig Nelausen på torben.nelausen@microsoft.com eller 20 75 35 54. 

Klik her og se en kort tegnefilm, der forklarer de forskellige begreber ved cloud computing.