I et omskifteligt marked drejer det sig i høj grad om at bevare den konkurrencemæssige fordel. xRM giver dig en platform, der kan rumme de applikationer, der gør din virksomhed i stand til at understøtte de forretningsgange, der er behov for. Med xRM bliver din virksomhed i stand til at håndtere alle de forretningskritiske relationer. 

xRM står for Anything Relationship Management, og det er præcis det, platformen kan. 

Transaktion vs. relation
Hvor det traditionelle ERP-system er eminent til at holde styr på transaktioner i forbindelse med data og bogføring, går xRM ind og dækker behovet for relationer, processer og kommunikation. xRM kan anskues som en seriøs og ambitiøs udvikling af det kendte CRM-system, der giver dig følgende:

  • En database (SQL Server) som grundlag
  • En allerede etableret kommunikation mellem applikation og database
  • En værktøjskasse med elementer, nye applikationer kan bygges med
  • En workflow-motor, hvor der kan bygges forretningsgange og opsættes regler for, hvilke hændelser der udløser specifikke handlinger
  • Integration til alle Office-produkterne
  • En automatisk skabt brugergrænseflade

Microsofts kendte CRM-løsning er netop bygget til nem videreudvikling og integration, og med den som udgangspunkt for xRM platformen kan der bygges løsninger, der ikke nødvendigvis handler om salg, marketing og service, blot der er tale om løsninger der skal holde styr på relationer 

xRM understøtter løsninger til ethvert relationsscenarie – uanset om forholdet er til kunder, leverandører, varer, medarbejdere eller materiel. 

Skræddersyede løsninger
Alle grundfunktionerne er allerede på plads med Microsofts CRM-løsning som udgangspunkt for platformen xRM. Det giver dig stort set frie hænder til at sammenkoble to enheder – eks. patienter og journaler – hvorefter relationen mellem de to etableres og skaber sammenhæng og brugervenlighed. Så kan din it afdeling fokusere på at udvikle og oprette de enheder, der er brug for, samt opsætte relevante sammenhænge og dermed optimere forretningsgangene.

Er der behov for en ny løsning kan den ofte bygges direkte i xRM. Det betyder sparede ressourcer til programmering og dermed sparede penge. xRM har bevist sin værdi i mange forskelligartede områder, f.eks. rekruttering, leverandørstyring, patientjournaler, styring af tildeling af legater, overholdelse af miljøkrav, tests i forbindelse med eks. epidemier og mange flere. 

xRM giver dig en lang række fordele
Hvis behovet er en løsning, der understøtter jeres relationer og processer, giver xRM dig et helt fantastisk udgangspunkt for enten at benytte en eksisterende applikation på platformen eller for nemt at udvikle nye. 

Med xRM får du:

  • En fordeling på 80/20: 80% af det, du har brug for, findes allerede. Med en lang række applikationer på den eksisterende .NET platform finder du højest sandsynligt en allerede eksisterende applikation, der kan løse din udfordring. Når xRM ved de resterende 20% kommer til kort, kan du nemt producere din egen løsning med Visual Studio.NET.
  • Et multi-tenant system. Det giver dig mulighed for at køre flere forskellige applikationer på samme platform. Du kan altså styre eks. medlemskommunikation i en applikation og køre en applikation, der holder styr på medarbejderne – på samme tid.
  • .NET platformen, der er under konstant udvikling. Med .NET Software Developer Kit kan du hurtigt producere en løsning, der understøtter en ønsket forretningsgang vha. it.
  • Et verdensomspændende forum med tips, tricks og gode råd fra andre brugere og eksperter til, hvordan du får mest ud af din investering.
  • Sikkerhed for, at dine produkter fungerer sammen. Med Windows Server, Microsoft Exchange, Office, Windows XP, Vista, SQL Server og mange flere løsninger, der skal kunne arbejde på tværs, er det essentielt, at løsningen gør, at programmerne fungerer sammen.

Med xRM får du og din virksomhed en løsning, der understøtter forretningsgange og optimerer jeres relationer – på alle planer. 

Kontakt os
Vil du vide mere om xRM, er du velkommen til at kontakte Michael Weis, Sales Manager, påmichbaw@microsoft.com eller på 29 49 98 76