Nej, Microsoft har ikke introduceret Time Warp i Office 2007. Men til gengæld er det blevet en del mere simpelt at arbejde på tværs af tidszoner i Outlook 2007.

Visning af flere tidszoner i din kalender oversigt
Hvis du ofte samarbejder med andre i en bestemt tidszone, kan du nemt få vist denne i din kalender:


  1. Højreklik på tidsangivelsen i venstre side af din kalender oversigt
  2. Klik på Change Time Zone…
  3. Sæt nu et hak i Show an additional time zone, giv den et passende navn og vælg den konkrete tidszone:

Opret aftaler med start/slut i forskellige tidszoner
Når man booker fly, bliver afgangs- og ankomsttid oftest vist i den lokale tid. Det gør det vanskeligt at lægge ind i kalenderen, da man så selv skal tage højde for tidszoner, sommer/vinter-tid osv. I Outlook 2007 kan du gøre dette med et snuptag.

  1. Opret en ny aftale i kalenderen
  2. Klik på Time Zones knappen på Appointment fanen
  3. Der bliver nu tilføjet et felt hvor du kan angive tidszoner. Dermed kan du let indsætte det aktuelle tidspunkt fra din rejseplan og det bliver vist korrekt i kalenderen