Et af de områder der giver rigtigt meget værdi når man taler unified communications er den del der omhandler at kunne integrere UC systemet i virksomhedens forretningsapplikation. Og særligt de proces- og opgaveorienterede systemer vil oftest give god mening at bygge sammen med kommunikationsværktøjerne.

De fleste offentlige intuitioner anvender i dag en form for Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) og rigtigt mange kigger på Lync eller har allerede implementeret Lync som kommunikations platform.

Hos Microsoft kaldes dette for Communications Enabled Business Process (CEBP) og spænder løsninger indenfor både offentligt og private virksomheder. Men særligt inden for den offentlige sektor er ESDH systemer meget udbredte og her vil være en stor gevinst hvis disse systemer kunne ”kommunikationsaktiveres”

For CEBP handler i bund og grund om at kunne kommunikere i konteksten af den opgave/proces man håndtere. Og til dette har vi i Lync løsningen nogle let tilgængelige teknologier vi kan anvende til at løse denne opgave.

-          Tilgængelighed (Presence)

-          Click to Communicate (Click to call)

-          Kontekst i kommunikation

-          Audio, video & samarbejdsværktøjer

For nyligt var jeg involveret I en opgave vedrørende at aktivere Lync i et ESDH system fra Fujitsu. System eDoc anvendes af en lang række kommuner og er baseret på en Microsoft platform. Opgaven gik ud på at aktivere Tilgængelighed og Click To Communicate i ESDH system via Lync.

Nedenfor kan du se hvad der kom ud af denne simple integration.

 

 

 

En sådan integration er simpel at etablere i eksisterende systemer og kan efter min mening give utroligt meget værdi. At have kommunikation- og samarbejdsværtøjer på sin PC er utroligt stærkt, og hvis man dertil integrere disse i ens forretningsapplikationer vil det alt andet en lige give øget produktivitet og hurtigere sagsbehandling.

Af Rasmus Hald