Der er nu kun ca. 6 uger til Campus Days 2010 afholdes på IT Universitetet i København. Har du ikke allerede booket din plads, er det en god idé at gøre det nu, da der kun er 350 pladser på konferencen.

Campus Days 2010 programmet er nu fastlagt. Ialt 48 sessioner på Windows 7, Office 2010, SharePoint 2010 og Windows Server 2008 R2 samt 7 Q&A’s er der blevet plads til. Du kan læse mere om de enkelte sessioner og se hele programmet på www.technet.dk/campusdays2010.

Som keynote talere får vi glæden af Morten Bay, (www.mortenbay.dk), onlinestrateg, journalist og forfatter, senest med bogen Homo Conexus samt Ole Kjeldsen, der er udviklingsdirektør i Microsoft. Vi har desuden lavet en aftale med Radisson Blu Scandinavia Hotel om fordelagtige priser til deltagerne på Campus Days 2010.

Vi håber på at hilse på dig til Campus Days 2010 - årets største danske event for it-professionelle!