Følg med i Jakobs blog om bl.a. Microsoft Group Policies

Følg med i Jakobs blog om bl.a. Microsoft Group Policies

  • Comments 1
  • Likes

Kære læser,

Mit navn er Jakob H. Heidelberg og jeg har fået æren af at blogge på dette site. Mit primære fokus vil være Microsoft Group Policies, men jeg skal på forhånd advare om at det kan være jeg kommer til at træde lidt ved siden af engang imellem J

Da dette er den første blog vil jeg starte med at fortælle lidt om mig selv:

Jeg er ansat som IT specialist hos Interprise Consulting A/S – en dansk Microsoft Gold Partner med fokus på MS infrastruktur, identitetsstyring, sikkerhed og messaging. Jeg har arbejdet med Microsoft siden MS DOS dagene, har været IT konsulent siden år 2000 (Y2K) og har efterhånden små 20 Microsoft tests bag mig (så jeg kan skrive MCP, MCSA:Messaging/Security, MCSE:Messaging/Security, MCDST, MCTS og MCT på visitkortet som det ser ud her og nu).  Jeg har i noget tid skrevet tekniske artikler om Microsoft platformen for et internationalt website som hedder www.windowsecurity.com – du kan se noget af det jeg har skrevet lige her. Derudover underviser jeg kommende MCDST/MCSA og MCSE’ere og forsøger at bidrage så godt jeg kan til det største danske Microsoft online community , www.it-experts.dk.

De næste blogs kommer til at handle om MS TechEd 2007 som afholdes i Orlando, Florida. Det hele begynder søndag d. 3. Juni 2007 hvor jeg har tilmeldt mig pre-conference omkring Exchange Server 2007. Mandag d. 4. Juni til fredag d. 8. Juni kører hele ’showet’ med tekniske sessioner i alle kategorier og sværhedsgrader, lige fra deciderede ”foredrag” til selvstudie i form af ”hand-on” labs m.v.

Jeg kommer til at berette omkring nogle af de sessioner jeg deltager i, det vil i hovetræk bestå af sessioner omkring nyheder indenfor Windows Server 2008, Exchange Server 2007, Group Policies, PKI, PowerShell scripting, Terminal Services og deployment... Det er selvfølgelig svært at forudsige hvilke sessioner der er ledige på dagen, men jeg har da pre-booked en del sessioner om ovenstående emner.

Ud over det tekniske er planen at give et indtryk af TechEd arrangementet fra en deltagers øjne. Her tænker jeg på alt fra lokaliteter til de side-arrangementer som dukker op, f.eks.” Teched Influencer Party” som efterhånden er berygtet og ”TechEd 2007 Attendee Party  som afholdes i Universal’s Islands of Adventure - mon ikke man lige skal prøve en ordentlig rutsjebane?

Feedback af enhver art modtages meget gerne på mailadressen jhh @ interprise.dk – tak for nu!

Comments
  • cheap soma online buy generic order discount

Your comment has been posted.   Close
Thank you, your comment requires moderation so it may take a while to appear.   Close
Leave a Comment