Firebrand Training udbyder intensive uddannelsesforløb, hvor medarbejdere bor på stedet, mens kurset løber af stablen. Tidligere brugte Firebrand store, tykke bøger med undervisningsmaterialer, der var dyre og både krævede transport til kursus steder og opbevaring. Man ønskede i stedet at skifte til digitale undervisningsmaterialer. Derfor har træningseksperten investeret i 200 Surface tablets til de studerende, når de deltager på kurset, og anvender en Windows 8 app, hvorfra alt materiale hentes.

Surface ved ankomst
Den studerende får udleveret en Surface ved ankomst til kurset, som bruges til at tilgå materialer, note-tagning og lektielæsning under kursusforløbet. Efter at have testet alle tilgængelige platforme på markedet, er valget faldet på Surface. Det skyldes, at man får pc-funktionaliteten i en tablet, de velkendte værktøjer i Office, herunder note-tagning i OneNote, håndtering af alle formater, og søgefunktion, så deltagere let kan navigere i dokumenter.

Personlig undervisningsoplevelse
Gevinsten for de studerende er en mere personlig undervisningsoplevelse samt mulighed for at tilgå undervisningsmaterialer og noter både før, under og efter uddannelsesforløbet. For Firebrand er investeringen tjent hjem efter et år, og træningseksperten høster både økonomiske og grønne gevinster ved at spare store mængder papir, lager og logistik.

stammer fra: http://www.microsoft.com/danmark/cases/Case_Study_Detail.aspx?CaseStudyID=710000003649