Af David Garde-Tschertok, pædagogisk uddannelseschef

Hellerup Skole er blevet it-demonstrationsskole med fokus på eleven som producent. På baggrund af deres erfaringer med netbooks tager de skridtet videre med tablets på Windows 8-platformen.

Men hvad er det nu lige Hellerup Skole er for en størrelse? Meget blev skrevet dengang, skolen blev til. Og mange dannede sig meninger om den form for pædagogik, skolen er bygget til.

Som pædagogisk uddannelseschef har jeg gennem mit arbejde i Microsoft indgået i mange former for partnerskaber med skolen. Det har været en stor øjenåbner på nærmeste hold at følge udviklingen af en ny skoleform i Danmark. Herunder ikke mindst, hvordan it hele tiden har været brugt som et pædagogisk-strategisk redskab til at nå skolens mål.

Skoleleder Jørn Westh uddyber i denne video, hvad skolen står for, og hvordan de griber undervisningen an i det daglige. Billedsiden udgør en meget fortællende collage og på få minutter får man et indtryk af, hvordan it i kombination med skolens fysiske rammer støtter op om den enkelte elevs læring. Brug tre minutter og bliv inspireret. Hellerup Skole er et unikt projekt og det er blandt andet derfra, at jeg selv og flere af forfatterne til Netværksskolen har hentet vores inspiration til visionen om en åben og autentisk skolen.