Af David Garde-Tschertok, pædagogisk uddannelseschef

Bett er som konference eller messe betragtet lidt af et mysterium for mig: En kæmpe stor og larmende forestilling med tusindvis af mennesker, der vandrer rundt og prøver at finde hoved og hale i virvaret af stande. Og alligevel er det et kæmpe tilløbsstykke. Det højeste tal jeg hørte for den samlede danske delegation var 1.500 (og op mod 4.000 svenske) uddannelsesfolk, der tager flyveren til London. Umiddelbart hænger det ikke sammen. Selve messens attraktionskraft burde ikke kunne få så mange af huse (nordmændene var der også, skulle jeg hilse og sige …).

Når det alligevel hænger godt og velbegrundet sammen, er det fordi messen ikke er det primære for deltagerne. De fleste bruger mindre end 6 timer på selve messen ud af de 3-4 dage, de er af sted. Det er derimod de gode netværksmuligheder, som eventen irammesætter. Netværkseffekten bliver forstærket, når man er væk fra sin dagligdag og ikke umiddelbart til at træffe på telefonen – man er jo på konference i udlandet. Måske endda med autosvar på sin mail!

Jeg har samlet nogle indtryk fra dette års Bett show, som visualiserer noget af den videndeling, der foregår på turen, og som forklarer, hvorfor at en larmende proppet messe kan trække tusindvis af skandinaver til London:

Se fx dette indlæg og video om en virkelig sej robot – LEGO Mindstorm i anden potens!

Eller her, hvor 10. klasselærer og it-vejleder Thomas Dreisig fortæller om behovet for at skabe et publikum til elevernes læreproces.  Det gjorde han i øvrigt i pausen ved en Microsoft master class i UK hovedkvarteret på Victoria Street.

Hvis du vil fornemme stemningen, kan du besøge it-vejleder fra Grøndalsvænge Skole i København, Elsebet Jakobsens, blog, mens delegationen fra Hellerup Skole har valgt at dokumentere deres besøg med en video: