Af David Garde-Tschertok, pædagogisk uddannelseschef

I julegave gav jeg mine børn en Xbox Kinect (eller var det omvendt dem, som gav mig den?), og hele familien har spillet lystigt siden. Min ældste søn på 7 år er normalt ikke ret glad for at få sved på panden, men dette har ændret sig gevaldigt.

Han er vel det, man i indskolingen betragter som en klassisk nørddreng – en ’boldmongol’, som hader idrætstimerne, men elsker computeren og de udfordringer, den byder på. Men i juleferien har han spillet mere på Kinect’en, end resten af familien har tilsammen. Våd af sved har han stået foran bevægelsessensoren i timevis. På den konto har han bevæget sig mere mellem jul og nytår end til samtlige idrætstimer i efteråret. Og hvad mere er, han har ikke været spor bange for at tage en fysisk udfordring op.

Vanskelighederne med at få ham aktiveret gennem rigtig sport har bestået i, at han ikke har villet fortsætte, når han først har lidt et enkelt nederlag. Han exitter sandsynligvis for at undgå at blive eksponeret som uduelig til sport over for alle vennerne. Som tiden går, bliver det bliver sværere og sværere at komme op på hesten igen. Men Xbox’en er jo bare en computer. Her kæmper han ufortrødent videre med udfordringen og føler sig ikke eksponeret (selv om han bliver rasende, når han taber til en computerbokser i Kinect sports eller endnu være får stryg af sin lillesøster i Wild River Rafting i Kinect Adventure). Tværtimod gør han meget kort tid efter et nederlag comeback med oprejst pande.

Efterhånden er han ret god til spillene og kan nu møde sine mere sportslige kammerater og være på (Xbox-)niveau med dem. Min fortolkning er, at der er et kæmpe potentiale i teknologier som denne. Overvægtige eller ’nørdede’ børn kan komme i gang med bevægelse på en måde, hvor de ikke føler sig begrænset af de sociale relationer. Som lærer eller pædagog forestiller jeg mig, at man kan bruge Kinect eller lignende teknologier til at arbejde bevægelsesorienteret med de målgrupper, som er svære at nå gennem almindelige kolbøttelege m.v. Er der nogen, som vil arbejde med det og søge fonde eller partnerskaber til at søsætte projekter, er jeg fyr og flamme for at være med.

Kinect er ikke kun en bevægelsessensor til Xbox. Den er også tilgængelig til Windows. Her åbner sig for alvor en masse muligheder for at kombinere det taktile, bevægelseselementet med computeren og læringen. VIA CFU i Herning har allerede startet et projekt omkring Kinect i den faglige undervisning, fx i matematik: ”Kinect Kids” (ja, det er her, jeg har tyvstjålet overskriften fra), som man kan læse om i Folkeskolen. I Microsofts Skolenetværk igangsætter vi også forsøg med lærererfaringer med Kinect.

På længere sigt er det et felt, der vil åbne sig og ændre rigtig meget på interaktionen mellem menneske og computer. Se denne visionsvideo om mulighederne med Kinect – det er vildt fascinerende og viser nogle af de ting, vi er lige på grænsen af at kunne gøre i dagligdagen med Kinect.


 

Og til dem, der sidder og tænker "ja det er meget godt, det er jo kun drenge, der gider spille fodbold på Xbox, det gider pigerne jo slet ikke": Der findes også et dansespil ...