Gæsteindlæg af Anders Baunsgaard, direktør i Skolebordet ApS

Brug web 2.0-værktøjer til at samarbejde med eleverne i skyen. Vi har hørt det før. Men nu har vi samlet erfaringer nok til også at skræddersy en pædagogisk tilpasset platform for samarbejdet. I dette indlæg præsenterer jeg vores nye portal-løsning, Skolebordet.dk.

Skolebordet.dk er at sammenligne med et virtuelt klasseværelse. Her kan man gennem videotransmission undervise eller arbejde sammen i grupper, der er tavler og opslagstavler, eleverne har deres personlige ’kasser’ med videre. På nær det fysiske samvær har Skolebordet.dk alle de kvaliteter, som det traditionelle klasseværelse har – og mange, mange flere.

Skolebordet.dk omdanner gratisversionen af Office 365 til undervisningsbrug til en tidssvarende og didaktisk elev- og lærerportal. Skolebordet.dk tilpasser sig individuelt til den enkelte elevs alderstrin og former sig efter netop den digitale enhed, som eleven bruger.

Som udgangspunkt er det klassen, der er samlingspunktet for portalen. Herfra tilbydes dokumentværksted med gratis webapplikationer af Word, Excel, PowerPoint og OneNote. I dokumentværkstedet er der rig mulighed for samarbejde eleverne imellem. Alle dokument typer kan tilgås af flere elever og læreren samtidig.

 

Elever og lærer kan chatte og tale sammen over mikrofonen eller webcam. Vejledning og lektiehjælp kan altså tilbydes online på alle platforme. Mobiliteten er høj, fordi det fælles klassedrev er erstattet med SkyDrive Plus, hvor dokumenter opbevares og tilgås ligeledes fra alle enheder eller operativsystemer. Med andre ord: Hele skolen i én browser.

 

Den nye portal bliver tilgængelig, når Microsoft om kort tid frigiver Office 365 på den ny Office 2013 platform - forventeligt klar til levering i april 2013. Skolebordet.dk bliver lanceret i tre forskellige versioner til grundskolen, ungdomsuddannelser samt en ’voksenudgave’. Sidstnævnte ruller vi ud i samarbejde med det nyetablerede it-skoleledernetværk  og Skolelederforeningen.

Skolebordet.dk udspringer af et samarbejde mellem Iteo, Installeres og ProActive og har pr. 1. januar 2013 fået sin egen repræsentation med selskabet Skolebordet.dk ApS.

Skolebordet.dk sælges kun gennem forhandlere i Danmark. Kontakt skolebordet.dk ApS på 88 77 41 00 eller undertegnede direkte, Anders Baunsgaard på ab@skolebordet.dk. Eller besøg os på stand F84 på Bett. Book en aftale på +45 40 57 92 82