Af Torben Andersen, teknologirådgiver

Nu har vi lige vænnet os til begreber som 3 og 4G, WiFi og Bluetooth – hvad skal vi så med den seneste kommunikationsprotokol til mobilerne, Near Field Communication (NFC)? Er det ikke bare endnu et skridt mod løsere omgangsformer og et afslappet forhold til sine relationer, fordi de altid er inden for rækkevidde? Nej, naturligvis ikke…

Med NFC er der faktisk tale om en relativ langsom forbindelse som tilmed har en rækkevidde på maksimalt 20 cm. Det kan lyde besynderligt, men læs lige videre en gang.

Tanken bag NFC er at skabe sikker kommunikation, som aktiveres ved fx at lade to mobiltelefoner røre hinanden for dermed at overføre data i form af visitkort, betalingsoverførsler og meget, meget andet.

I skoleverdenen kunne teknologien bruges til registrering af tilstedeværelse. Det fjerner måske de pædagogiske værdier, der måtte være forbundet med det traditionelle navneopråb, men mon ikke at det kunne erstattes af en anden og mere tidsvarende start på morgenen – altså bedre udnyttelse af tiden med teknologien som redskab?

Se her et scenarie, hvor mobiltelefonen blandt andet bruges til hurtig registrering af tilstedeværelse, når eleverne passerer en ’NFC-port’.

 

 

Fordelen ved at benytte mobiltelefonen fremfor et chipkort eller lignende er naturligvis, at netop mobiltelefonen er den eneste genstand, man kan være sikker på børn og unge altid har på sig. Hvordan vi forholder os etisk og moralsk til overvågningsaspektet i videoen, skal jeg ikke fabulere over her. Det må ligge i hænderne på elever, forældre og lærere som altid, når ny og grænseoverskridende teknologi bliver introduceret.

 

Men perspektiverne rækker meget længere end til rent administrative manøvrer som eksemplet med fremmøderegistrering. Se engang her, hvordan understøttelse af skemaændringer og lektier befordrer kollaboration mellem elever og skole.

 

Tjek videoerne...