Af David-Garde Tschertok, pædagogisk uddannelseschef

På en netværkskonference i Washington D.C. blev jeg præsenteret for denne opsigtsvækkende idé: Undervis børnene, før de kommer i skole. Filosofien stammer fra Kahn Acadamy og er ganske enkel: Brug klasserumstiden til det mest værdifulde i undervisningen: dialog og samarbejde. Selve lærerinstruktionen kan gøres før timen med en video, eleverne ser som hjemmearbejde. Når eleverne møder i skolen, er de “undervist” og kan gå direkte til arbejdet med stoffet i grupper med videre. Dermed får klassen det optimale ud af den tid, de er fysisk sammen.

Samtidig har eleverne mere tid til at se videoen med lærerinstruktion derhjemme, spole frem og tilbage, gentage de svære dele og så videre. En slags undervisningsdifferentiering.

Kahn Acadamy er en samling ressourcer, læreren kan sætte i spil, hvis han eller hun tør vende op og ned på den traditionelle tilgang til instruktion og lektier. ”Flip the classroom”, blev ideen præsenteret som. Se ophavsmanden til ideen, Salman Khan, i denne TED Talk og læse mere om Khan Academy på Donald Clark Plan B …

 

Dette indlæg kommer fra www.penalnet.dk – en blog for Microsofts Skolenetværk. Alle er velkomne til at blive inspirerede.