Af Julich Wiberg, salgschef

Vores mission i Microsofts EDU-team består i at udnytte de teknologiske muligheder til at skabe bedre undervisning for alle uafhængig af sted, tid og typer af devices. Derfor kan du på Uddannelsesforum møde os to steder:

1) I Læringscaféen, hvor vinklen er pædagogisk

2) På stand 42, hvor vinklen er teknologisk

Aktivér eleverne - Læringscaféen

Et af de store temaer i tiden er naturligvis, hvordan vi integrerer forskellige touch-teknologier i undervisningen. Tapping og swiping må naturligvis have et potentiale i samspil med et tastatur. Mit kendskab til Windows, interaktive tavler og Kinect har overbevist mig om disse platforme rummer stort potentiale. Særligt de elever, som helst skal være beskæftiget med deres hænder må være glade for teknologien. Samtidig bør de hurtige opstartstider og mobiliteten giver fordele, som kan tænkes ind i som elevaktiverende elementer skolekultur.

I Læringscaféen har vi i samarbejde med Solutors og Uddannelsesforum sat os for at sprede erfaringerne og skabe dialog om sagen. Prøv fx en tablet-pc og se hvordan den spiller sammen med SmartBoards. Det fulde program og de øvrige temaer, vi i år har sat på dagsorden i Læringscaféen, kan du læse om her...

Ram eleverne i øjenhøjde – Stand 42

Kommunikation med eleverne uden for klasselokalets fire vægge fylder mere og mere. I den forbindelse skal man være bevidst om hvilke teknologier og tjenester skolen vælger. Indholdet af kommunikationen bliver naturligvis ikke i sig selv løftet af teknologien, men elementer som hurtig afvikling, funktionalitet, brugerflade og integration med programmer og andre tjenester er altafgørende. For slet ikke at tale om driftsikkerheden.

På standen bliver vores tema i år således kommunikation båret af live@edu. Vores partnere på udbuddet af live@edu, Iteo, står klar til at demonstrere tjenesten og videregive konkrete erfaringer fra skoler, der allerede er i fuld gang med den reklamefri cloudbaserede løsning til skoler og uddannelsesinstitutioner på alle niveauer.

Gratis adgang

Hverken et besøg i Læringscaféen eller på udstillingen, hvor vi altså er på Stand 42, koster andet end Metrobilletten til Bella Center. Alt hvad du behøver, er blot at registrere dig som udstillingsgæst på Uddannelsesforums hjemmeside …

Jeg ønsker god fornøjelse og arbejdslyst til alle deltagere og arrangører af dette års store konferencebegivenhed i uddannelsesverden, Uddannelsesforum 2011. Uddannelsesforum er en festlig, farverig og faglig begivenhed, som vi skal være glade for bliver gentaget og udviklet år efter år. En stor mulighed for undervisere, konsulenter, beslutningstagere, leverandører og fagfolk til at mødes og udveksle nyheder og erfaringer.

Uddannelsesforum 2011 finder sted i BellaCenteret den 8.+9.november 2011.