Det er en tradition og uundgåeligt at jeg lige som så mange andre tager en status på året, der gik og kigger lidt i krystalkuglen, så her er den!

Krystalkugle

OK, det var plat... Smiley, der blinker

 

2011

2011 var året, hvor vi ikke "rigtig" havde lanceringer af nye versioner af vores "store" produkter, men ikke desto mindre lancerede vi nye version eller opdateringer en række produkter, blandt andet Office 365, Internet Explorer 9, Azure, Exchange Server 2010 SP1, Windows Home Server, Small Business Server, Xbox 360 og Windows Phone 7.5.

Før jeg kigger på hvad disse opdateringer bød på og hvad de kommer til at betyde er der en anden vigtig tendens, som jeg vil pege på.

Netbook fænomenet er over

For blot få år siden var Netbooks en lysende stjerne på IT himlen, i hvert fald på "privat" siden. Øjensynligt skulle alle have sådan en og antallet af Netbooks der blev solgt overgik alles forventninger. I 2011 gik salget af Netbooks næsten i stå og enkelte analytikere spekulerede i at tablets havde slået dem ihjel! Der er ingen tvivl om at tablets og den bekvemmelig disse byder på er populært i mange hjem, men ligefrem at udråbe disse til Netbook'ens banemand er nok en overdrivelse. Derimod er der næppe nogen tvivl om at PC fabrikanterne, HP, Dell, Acer og Asus har kæmpet en drabelig krig på priser i hele 2011 og det har betydet at "almindelige" bærbare fås til priser, der ikke er meget over hvad du skal give for en Netbook og uden de kompromiser, som Netbooks har! I sidste del af året kunne vi så se de første eksempler på næste generation bærbare, Ultrabooks. Men, mere om det senere.

Internet Explorer 9

Internet Explorer 9 (IE9) og standardisering af browseroplevelsen samt udviklingen af samme var også en "stor" ting i 2011. IE9 er en af de hurtigst browsere på markedet og samtidig har vi fokuseret på at gøre integrationen imellem Windows 7 og IE9 så tæt som muligt, uden at det binder hjemmesider til Windows 7. Samtidig er IE9 et godt eksempel på den transformation, som Microsoft har været igennem med hensyn til understøttelse af åbne standarder. Microsoft har altid været en del af standardiseringsprocessen omkring HTML, men vi har også været en medvirkende årsag til fragmenteringen af HTML med for eksempel Dynamisk HTML (DHTML). Fra Internet Explorer 9 er det slut. Vi har været en del af standardiseringsarbejdet omkring HTML5, som er en fællesnævner for en række individuelle standard, som fx HTML 4.x, CSS3, SVG og meget andet og vi har været leveret en stor del af de "standardiseringstests" som W3C har bygget for at sikre at HTML fremover fortolkes så ens som muligt på tværs af browserne.

Office 365

"Skyen" er klart kommet for at blive og intet sted er denne tendens tydeligere end med Office 365. Nu kan din virksomhed eller kunde få hele Office inkl. SharePoint og Exchange i "Skyen"! Du kan nu vælge mellem at have din IT installation i skyen eller dele af denne i skyen og resten i dit eget datacenter. Og netop muligheden for en "hybrid" IT installation, der kombinerer skyen med din egen IT installation, mener vi er vigtigt for langt størsteparten af vores kunder. Og administration og styring af en "hybrid" IT installation af vil blive gjort endnu stærkere i 2012, mere om det senere.

Exchange 2010 Service Pack 2

Og apropos administration og styring af en "hybrid" IT installation, så er SP2 for Microsoft Exchange Server 2010 klar, og den inkluderer faktisk en helt ny hybrid konfigurationswizard - som giver dig en udstrakt hånd i processen omkring at sætte Exchange op med både Office 365 og Exchange i din egen installation. Du kan læse mere om alt det nye, Exchange 2010 SP2 indeholder på TechNet.

Home Server 2011 og Windows Small Business Server 2011 Essentials

Det er måske en lille smule unfair overfor et af mine yndlingsprodukter at vælge at omtale det sammen med et produkt målrettet små og mindre virksomheder, men de er begge "bygget" på det samme fælles fundament (kaldet "Colorado Servere"). I år kom den længe ventede opdatering af Windows Home Server (WHS). Den nye version har været en essentiel del af mit hjemmenetværk lige som den tidligere version var, sammen med Windows 7 Media Center, 2 HD Homerun TV tunere, en Xbox 360 og det danske tillægsmodul til Media Center, My Movies, udgør WHS min families "underholdningssystem". Systemet giver os adgang til at afspille musik, optagede TV udsendelser og vores DVD i hele huset og alene muligheden for at slippe for at se en TV udsendelse, når det passer os fremfor diverse TV selskaber at udsende samme er guld værd. Men alt dette er emnet for en senere blog og måske en TechNet video.

Og så til Windows Small Business Server 2011 Essentials (SBS2011)! Da vi tidligere i år frigav dette produkt, annoncerede vi samtidig at dette var en "hybrid" server til små og mellemstore virksomheder og at vi senere ville frigive et integrationsmodul til Office 365. Det kom så i december 2011 og hedder Office 365 Integration Module (OIM) også det vil være emnet for en senere post på min blog. Den korte version er at den "store" infrastruktur, SharePoint og Exchange integreres direkte i den lille virksomheds brugeropsætning og kan administreres fra SBS2011's konsol - enten af virksomheden selv eller af en partner!

Windows Phone 7.5

I 2010 lancerede vi en helt nye og radikalt anderledes smarttelefonplatform, Windows Phone 7 i USA og en række andre lande, desværre ikke i Danmark! I 2011 kom så "Mango" opdateringen. Denne opdatering, kaldet Windows Phone 7.5, betød dansk brugergrænseflade, dansk tastatur/stavekontrol og i den forbindelse åbnede vi for et dansk applikationsmarked. Nu mangler vi "bare" telefonerne fra Nokia!

Xbox 360 opdatering

Sidst, men ikke mindst, så bød 2011 også på en opgradering af vores spille- og underholdningskonsol, Xbox 360. Udover den utroligt populære Kinect fik Xbox'en en ny brugersnitflade, som bringer den tættere på både Windows Phone og den kommende "Windows 8".

 

2012

Og hvad bringer det næste år?

Ultrabooks og tablets

Lad mig starte med lidt hardware! Processorfabrikanterne Intel og AMD kommer begge med opdateringer af deres produkter. Fra Intel vil vi se afløserne til de nuværende 32nm Core iX serie (Sandy Bridge) og Atom (Saltwell). Den nye Core iX (Ivy Bridge) platform vil blive baseret på et 22nm design og vil bringe både bedre ydeevne, lavere TDP (energiforbrug og varmeudvikling). Som noget nyt vil også se et System-on-a-Chip (SoC) design fra intel (Medfield), baseret på et 32nm (Atom) design. Fra AMD vil vi se en ny version af deres populære Bulldozer design, kaldet Piledrive til bærbare og højst sandsynligt en interation af deres Brazo design.

Alt i alt er der lagt op til nogle rigtigt spændende muligheder, blandt andet endnu tyndere Ultrabooks, meget slanke desktops og Windows baserede Tablets.

På server siden vil vi også se en "Ivy Bridge" opdatering af Intel Xeon platformen, men nye 2,4,6 og 8 kerners CPU design som alle vil bringe en endnu bedre kombination af energiforbrug, varmeudvikling og ydeevne!

Windows Server "8"

Hvis du tidligere har læst en af mine blogposts er det ikke nogen overraskelse at jeg har en særlig interesse for Windows Server "8". Hvis ikke kan jeg så fortælle dig, at jeg var produktplanlægger på Windows Server "8" fra de første spadestik i begyndelsen af 2008 og frem til 2009, hvor jeg rejste tilbage til Danmark.

Windows Server "8" bliver det ultimative (Private) Cloud operativsystem! Windows Server "8" vil byde på en masse spændende nytænkning omkring både din eget IT installation og "skyen". Som et eksempel blandt meget andet kan jeg nævne en helt ny version af vores "virtuelle" server, Hyper-V som bringer en række nye muligheder, både i dit eget datacenter, men også hvis du vælger at drive dele af din infrastruktur i skyen. For mit vedkommende glæder jeg mig mest til at vise hvordan du fremover kan administrere alle dine servere, som det blot var én samt hvordan "Windows Server 8" fremover primært er beregnet til at blive administreret via PowerShell og Remote Desktop fra den nye Server Manager (som du kan afvikle på din Windows 7 og/eller "Windows 8" PC). På min blog her på TechNet og på Windows-bloggen på PC World vil du kunne løse om både processen som førte til den funktionalitet, der kommer i Windows Server "8" samt de nye funktioner.

"Windows 8"

Der har været skrevet nok om den næste version af Windows, kodenavn "Windows 8" og jeg skal undgå at gentage dette. Men der er ingen tvivl om at denne version af Windows vil bringe en række nye til i spil, blandt andet nye formfaktorer.

Windows Live og Xbox Live

Også vores online forbrugerservices, Windows Live, vil blive opdateret i det kommende år. I særdeleshed vil Skydrive komme til at spille en endnu større rolle som omdrejningspunkt for Windows, "Windows 8" og Windows Phone ligesom Xbox Live bliver samlingspunktet for alle dine spilleaktiviteter på Windows, Windows Phone og Xbox'en!

SQL Server 2012 (Denali)

Med den nye version af vores databaseserver kommer du til at se endnu bedre ydeevne, enklere administration og helt nye made at "se" dine data på.

System Center 2012

System Center 2012 vil gøre det enkelt at administrere en "hybrid" IT installation med lokale servere, noget i skyen og virtualisering i massevis. Alt sammen på en enkel, konsistent og forudsigelig måde. Hvis du har lyst til at teste den kan du hente en prøveversion af alle delene i den kommende suite på vores TechNet Evaluation Center.

Windows Phone opdateringer

Jeg har allerede nævnt 2011's opdatering, som gav os en dansk Windows Phone og adgang til at købe apps i Danmark. Det vil næppe overraske nogen at 2012 vil bringe to opdateringer: En mindre i første halvår og en større opdatering i andet halvår.

Internet Explorer 10

Med lanceringen af Internet Explorer 9 annoncerede Windows team'et samtidig at de fremover ville frigive en ny version af IE hvert år. Det betyder at 2012 vil byde på både frigivelsen af den færdige Internet Explorer 10 og en beta af Internet Explorer 11.

Med andre ord, 2012 bliver mindst lige så spændende som 2011 har været! Med mange opdateringer, store og små.

Windows Intune, Azure og Office 365

Sidst, men bestemt ikke mindst, så bliver vores online services rettet mod virksomheder løbende opdateret. Og både udviklersiden og infrastruktursiden vil ovenstående services tilbyde endnu flere spændende funktioner i 2012!

Jeg glæder mig til at kunne fortælle meget mere om den værdi alle disse nye produkter og opdateringen vil bringe dig og dine kunder og eller brugere!

Godt nytår!