EDB = En Del Besværligere. Vi kender alle vittighederne……….

Der går vel ikke en dag hvor man ikke læser om fejlslagne eller forsinkede IT projekter. I en tid med stedse mere komplekse produkter, dramatisk reducerede budgetter  og stærkt accelerere deadlines er det vel næppe noget under at ikke alle projekter kører lige smertefrit. Og at det at være ansat i en IT afdelingen nogen gange føles lige så glamourøst som at skifte kattebakken derhjemme.  Når alt det så er sagt, er der rigtigt mange IT afdelinger og IT ansatte derude, der daglig går en indsats for at gøre (arbejds-) livet nemmere for de ansatte i de virksomheder hvis IT systemer de tager vare på.

Da jeg startede i Microsoft for over 16 år siden var det ikke alle ansatte i danske virksomheder eller alle privat personer, der brugte computersystemer, i dag har vi har alle dagligt berøring med IT systemer, og hvis de driller, bliver vi alle påvirket i vores produktivitet (man skulle nogen gange tro at nisserne bor i netværkskablerne).

Det er derfor at det er en fornøjelse at kunne fejre en IT afdeling, der tager udgangspunkt i brugerne, deres behov og de processer der driver den virksomhed de er en del af. I dette århundrede er IT ansatte et vigtigt element i virksomhedens konkurrencedygtighed og når de gør et godt job, skal disse hverdagens helte naturligvis fejres.

Og hvis nogen skulle få den tanke at det er Microsoft, der roser virksomheder, der har valgte Microsoft teknologier, så er repræsenterer dommerpanel den danske IT branche og presse bredt.

Dommerpanelet består af Jan Kold, IT-Direktør, Region Hovedstaden; Jan Horsager, Chefredaktør Computerworld; Jacob Fink, Konsulent hos Rambøll Management; Flemming Riis, Selvstændig it-konsulent og sidst men ikke mindst Jørgen Bardenfleth, administrerende direktør i Microsoft .  Panelet repræsenterer hver især forskellige dele af it-branchen; fra IT-specialisten der kender it-afdelingens daglige arbejdsopgaver på egen krop, til IT-Direktøren for en af Danmarks store offentlige institutioner. Og fra konsulenten med tværgående branchekendskab til chefredaktøren for et af landets bedst kendte it-medier.

Her er et lille uddrag af begrundelsen:

IT Pro Team Award 2010 går til it-afdelingen i Ingeniørforeningen, IDA

”Dommerpanelet fremhæver især it-teamets store indsats for at udvikle Ingeniørforeningens processer og for at bidrage positivt til forretningsudviklingen. En indsats, der har høstet stor anerkendelse både internt i foreningen, men også hos foreningens medlemmer og samarbejdspartnere.”

IT afdelingen i IDA er i et fornemt selskab af IT helte:

  • VINDER 2009 Bornholms Regionskommune
  • VINDER 2008 COWI

Se mere om prisen, de øvrige deltagere, samt videoen fra prisoverrækkelsen her:

http://technet.microsoft.com/da-dk/ee941097.aspx